Gratis energitjek til boliger med oliefyr 

 

Favrskov Kommune tilbyder gratis energitjek til boligejere, som bor i det åbne land, og som har et oliefyr. Der er mulighed for gennemførelse af i alt 100 energitjek. Tilbuddet gælder, når du og 2 - 3 af dine naboer tilmelder jer til et energitjek. Besøg og gennemførelse af energitjek vil ske ved tilmelding efter først-til-mølle princippet.

 

Du kan tilmelde dig et energitjek ved at sende en mail til HusetsEnergi på info@husetsEnergi.dk

 

Mailen skal være navngivet ”Energitjek, Favrskov” og indeholde navn, adresse, postnummer, by og telefon nummer.

 

Energitjekket vil blive gennemført af en energirådgiver fra HusetsEnergi, som er et uvildigt energirådgivningsfirma. Ved besøget vil energirådgiveren gennemgå dit hus fra A - Z, og se på blandt andet isolering, varmekilder, pumper, vinduer og andre steder i boligen, hvor der kan være basis for en energibesparelse. Selve energitjekket tager et sted mellem 45 - 60 min. og du vil efter besøget modtage en rapport, hvor du kan se, hvilke energiforbedringer, der er mest attraktive for dig.